Her vil vi fortælle om et par af de ture, vi har gjort her i landet i foråret 2000.
Bededagsferien 2000 tilbragte vi sammen med Gustav og Ingrid på Fanø. Det var vort første besøg på øen. Vi må sige, at vi var heldige med årstiden - midt i maj. Vi havde nogle uger inden haft en periode med et vældigt flot og varmt vejr. Det sluttede mandag før vi tog afsted torsdag eftermiddag. Det var derfor et almindeligt dansk sommervejr. Torsdag var det meget blæst, men det aftog derefter for hver dag.
Vi sejlede over ca. kl. 16. Vi skulle bo i et kompleks, der hedder Fiskerhusene - 
og er lavet med fiskerhusene i Skagen som model. De er i 2 etager med stue og køkken i underetagen og toilet/bad og soverum ovenpå. Meget passende til os 4. Der var ca. 400 meter til stranden - og yderligere 600 til vandet. Det ligger ved Fanø Vesterhavsbad, hvor der er flere store komplekser med hoteller og de faciliteter, der nu hører til dem.
Nu var det sådan at Viborg FF lige netop den aften mødte Brøndby i semifinalen i DONG-Cup'en. Den blev sendt direkte på TV3+. Det var én af de kanaler, der heldigvis var der blandt en række tyske, der lå flere steder. Efter vi havde spist, måtte jeg så have tændt fjernsynet. Som I nok véd hjalp VFF Brøndby ved at score et selvmål. Da VFF havde vundet hjemmekampen med 1-0 måtte der forlænget spilletid til. Det var sjovt at høre speakerne være helt enige om, at viborgenserne ikke ville have kræfter til det, så det ordner Brøndby. Da det så kom til stykket i forlængelsen, viste det sig at VFF faktisk tog teten. Det hele sluttede jo med at VFF vandt straffesparkskonkurrencen og dermed kom i finalen mod AaB. Efter dette gik vi en tur til vandet. Det var en kold tur, fordi det stadig blæste ret så meget.
Fredag morgen var vi usikre på, hvor langt vi skulle efter morgenbrød. Jeg troede, da vi kom, at det var i nabobygningen, der indeholdt et supermarked - men det var blevet lukket. Vi kørte så ind i landet og kom til et andet supermarked med friskbagt brød á la tankstationer.
Om formiddagen kørte vi sydpå for at se, hvad det nu var for en ø, vi var landet på. Det var klitplantager, marker og hede. Vi kørte meget stille rundt i Sønderho. Det er meget specielt med de gamle huse der - og små gader. En flot lille by. På vejen nordpå havde jeg udset mig en markvej, der gik østpå. At dømme efter kortet ville vi komme ud til østsiden af øen. Vi kom - efter at have passeret nogle enkeltliggende huse - 
ud på Næsset. Det var et dejligt sted med udsigt lige over til Esbjerg. Lavvandet var næsten maksimalt, så der var virkelig ikke meget vand hjemme. Det var en lidt mærkelig fornemmelse at sidde der lige uden for storbyen - i en sådan stilhed med fuglesang. Når vi gik helt ud, kunne vi se ind på Nordby, der lå på den anden side af bugten. Med det lavvande der var, så det næsten ud som om færgen lå på grund. I sydvest kunne vi se noget, som vi mente måtte være en eller andet industribygning. Ved nærmere eftersyn i kikkerten måtte vi enes, om at det var toppen af Ribe Domkirke.
Om eftermiddagen gik vi en tur omkring Pælebjerg i den vestlige del af Klitplantagen. Igen var det slående med den stilhed der var. Vi kunne kun høre naturens lyde - fuglesang inkl. kuk-kuk. Landskabet var spændende med klitter, hede og en masse små søer. I sydenden at turen lå øens store familieattraktion - en skovlegeplads.
Eftermiddagen sluttede igen i sportens tegn. Som nogen nok ved, har jeg fast sæde til alle VHK's hjemmekampe. Kamp nr. 2 i DM-finalen blev spillet den eftermiddag ude mod FIF. Det kunne vi jo ikke gå glip af. Det blev meget spændende - og endte uafgjort så VHK-pigerne blev mestre. Så kunne vi godt smugstarte på rødvinen og konstatere, at nu kan vi da ikke vinde mere!
Efter et par gode bøffer fra slagteren i Haderslev gik vi igen til stranden. Det var straks meget venligere end aftenen før. Godt vejr og en solnedgang med meget farvespil i skyerne. Der var mange fugle i vandkanten.
Lørdag formiddag delte vi os. Ingrid ville hellere på bytur i Nordby, medens vi andre kørte ud på markerne ude i nord. Vi parkere noget nord for vindmølleparken og gik videre nordenud. Vi måtte over en kanal. Der gik kreaturer, men ellers var det som dagen før - stilhed. Vi kunne se over på de fem hvide mænd på stranden ovre ved fiskerimuseet i Esbjerg. Det var igen lavvande, men sejlrenden var der vand i - og den blev brugt. Vi sluttede med at slentre en tur i den hyggelige Nordby, sluttende med at finde Ingrid i en tøjbutik.
Eftermiddagen brugte vi - selv om benene efterhånden var lidt brugte - på at gå en tur i den østlige del af klitplantagen. Vi havde læst om fuglekøjerne, som der var et par stykker af der. De blev tidligere brugt i stort omfang. Det er anlæg med kanaler, hvor man lokker ænderne ind og fanger dem. Albue fuglekøje anvendes i dag til opdræt, men var desværre lukket på denne årstid - selv om der i brochuren står, at der er åben lørdag eftermiddag. Vi måtte så nøjes med at gå turen i heden - igen ledsaget af gøgen. Hjemturen kørte vi via Rindby Strand, hvor bussen faktisk har stoppested på stranden.
Middagen lørdag aften indtog vi i 'Den grimme Ælling', der er restauranten i Danland. Det var rigtig stedet for familier.
Næste morgen gjorde vi rent og sejlede til fastlandet med et flot kig tilbage på Nordby. 
Undervejs kunne vi se Esbjerg havn, hvor den store silo, der blev væltet med dynamit 1 måned før, stadig lå og fyldte op. De var i gang med at få den gjort til småstykker.
Gustav og Ingrid havde parkeret deres bil ved bekendte i Sædding. Ingrid kørte selv hjem, medens vi andre lagde vejen ned omkring 'skellet' for at fylde bagagerummet op.
For at gøre sporten ordentlig færdig hører det med, at vi på hjemvejen kunne høre, hvordan VFF pulveriserede AaB med 7-2. Speakeren, der refererede fra Herfølge, blev efterhånden vænnet til at han skulle afbrydes og stille om til Viborg Stadion - for nu er der scoret.... (30. juni 2000)
Skamlingsbanken - Christiansfeld
En lørdag først i maj var vi med bus ved Skamlingsbanken. Vi havde den store fornøjelse at have en guide med, som var opvokset i området og kunne fortælle en masse gode historier fra den tid. Som stor dreng under anden verdenskrig. 
Besøget på Skamlingsbanken fandt sted på en høj, klar solskinsdag, hvor vi kunne se Lillebæltsbroen og langt ind over Fyn. Alt var grønt. I modsætning til vort første besøg på stedet i april 3 år tidligere på en grå, kold dag. Der var himmelvid forskel på indtrykket de 2 gange.
Efterfølgende besøgte vi Christiansfeld. Først med kaffe på kroen, der i sig selv er et besøg værd med hygge, kagespecialiteter og historiske ting.
Næste punkt var en guided tur gennem Brødremenighedens område. Vi havde en guide, der vidste en masse - og fortalte os det. Vi hørte om byens opståen og om byggeriet af de første huse. Vi kom ind i kirkesalen og fik historien om Herrenhutterne - hvordan de oprindelig blev fordrevet fra Bøhmen og fandt et fristed i byen Hernhut, der opstod og blev deres - skænket af den lokale greve, der blev en slags protektor for dem. Derfra bredte de sig og kom bl. a. til Danmark, hvor de i 1770'erne fik stillet området i Christiansfeld til rådighed. Vi fik grundigt fortalt om mange detaljer fra den forgangne tid. 
Bl. a. om, hvordan mænd fik deres udkårne - enten som håndværker eller som missionær for menigheden ude i verden. Selve kirkerummet var simpelt og hvidt - noget bredere end længden. Kvinderne og børnene siddende i højre side og mændene i venstre side.
Uden for kirken gik vi til kirkegården, der i Brødremenigheden hedder 'Gudsageren'. Den er beliggende et stykke fra kirken. Der begraves alle medlemmer af Brødremenigheden i Danmark - uanset hvor de har boet. Også her har man opdelingen mellem mænd og kvinder, ligesom inde i kirkerummet. 
Der er ingen individuelle grave. De ligger i snorlige rækker med ens mindesten. De har løbenumre. Nummer 2000 var tilfældigvis begravet lige efter nytår i år. Samme nummerrække blev brugt til kvinderne til venstre og mændene til højre. Det er en noget anderledes kirkegård, som er et besøg værd. Jeg kan varmt anbefale en guided rundvisning i Brødremenigheden, hvis man har interessen. Det er spændende.
Vi sluttede dagen med at spise middag på den gamle græsekro 'Frederikshøj', der hvor grænsen gik fra 1864 til 1920. Undervejs passerede vi det sted, hvor kong Christian X red over grænsen på den hvide hest i 1920. (1. juli 2000)